Til forsiden
 

4. Hvad er senhjerneskade?

 

I det neuropædagogiske arbejde er det en fordel, at man evner at lægge den logiske tænkning til side. Logikken kommer nemlig til kort, når det gælder hjerneskader. Reaktioner og handlinger hos hjerneskadede er nogle gange så fremmedartede, at kun den hjerneskadede selv forstår logikken, der ligger bag.


Samtidig kan neuropædagogikken selv være i strid med sund fornuft. Hvis for eksempel en almindelig person er selvdestruktiv, ville pædagoger sædvanligvis sætte sig ned og tale længe og indgående med personen om, hvad vedkommende tænker og føler, når selvdestruktiviteten opstår.

 

Men hvis det gælder en hjerneskadet, ville denne pædagogik sandsynligvis bare forværre situationen. Inden for neuropædagogikken gælder det derimod om at aflede den hjerneskadede, når vedkommende bliver selvdestruktiv. Med sin sunde fornuft forventer man heller ikke, at en svært hjerneskadet person er aldeles ubekymret, på trods af sin meget nedsatte funktionsevne.
Man vil derimod forvente tegn på tristhed og depressivitet.

 

Men nogle senhjerneskadede er faktisk ikke beviste om, at de har lidt et funktionstab. De lever deres liv aldeles uvidende om, at en forfærdelig ulykke har ramt dem. Det er også meget svært at forholde sig til, at en hjerneskadet nogle gange fuldstændig ignorerer den venstre side af sin krop. En sådan opførsel ligger så langt væk fra normal opførsel, at det kræver ekstraordinær indlevelsesevne at sætte sig i den hjerneskadedes sted.


Og dermed nærmer vi os noget meget centralt i det neuropædagogiske arbejde - nemlig indlevelsesevne. Evnen til at forstå den hjerneskadedes indre forståelsesverden spiller en afgørende rolle, hvis man med succes skal kunne iværksætte pædagogiske tiltag.

 

Først når man forstår den hjerneskadede og dennes adfærd, kan man tilrettelægge sin hjælp og støtte. Derfor er selve fundamentet i det neuropædagogiske arbejde analysen af den hjerneskadedes adfærd. Denne analyse finder sted (jævnfør definitionen af neuropædagogik) ved hjælp af en generel viden om hjernen, en specifik viden om hjerneskaden, samt en specifik viden om den hjerneskadede person.

 

 

 
Vigtigt med analyse af adfærden

Først når man forstår den hjerneskadede og dennes adfærd, kan man tilrettelægge sin hjælp og støtte. Derfor er selve fundamentet i det neuropædagogiske arbejde analysen af den hjerneskadedes adfærd.

Denne analyse finder sted ved hjælp af en generel viden om hjernen, en specifik viden om hjerneskaden, samt en specifik viden om den hjerneskadede person.

Årsager til hjerneskade
I dette afsnit omtales de almindeligste former for hjerneskade, og de hyppigste funktionsforstyrrelser. En hjerneskade er ikke bare en hjerneskade - forstået på den måde, at en hjerneskade ikke er et statisk fænomen. En hjerneskade kan både ...

Funktionsforstyrrelser
Amnesi Ved impressiv afasi har man svært ved at forstå, hvad der bliver sagt. I de sværeste former kan man ikke forstå noget som helst og føler, at man lever blandt mennesker, der taler et komplet uforståeligt sprog. Maleri: ...

Om læsioner i frontallapperne
Læsioner i frontallapperne kaldes ofte “frontallapssyndromet”, og personer med denne skadestype kaldes “frontalt prægede”, og beskyldes for at udvise “typisk frontalskade-adfærd”. Sådanne betegnelser må siges at ...

Udskriv denne side Udskriv Tip en ven Tip en ven Oversigt over sider Sitemap Føj til foretrukne Føj til foretrukne Login Login