Om læsioner i frontallapperne

Læsioner i frontallapperne kaldes ofte “frontallapssyndromet”, og personer med denne skadestype kaldes “frontalt prægede”, og beskyldes for at udvise “typisk frontalskade-adfærd”. Sådanne betegnelser må siges at være særdeles misvisende.  

Ved læsioner i frontallapperne (eller mere korrekt præfrontalt kortex) ses en meget lang række af meget forskellige symptomer, afhængigt af læsionens omfang og lokalisering. Det vil altså sige, at dét, at personen er præfrontalt skadet, ikke indeholder en præcis information om forstyrrelsernes karakter.  

Det er dog muligt at sondre mellem mindst tre forskellige syndromer i forbindelse med præfrontale skader, nemlig det dyseksekutive, det uhæmmede og det apatiske syndrom. Under ét er det dog muligt at tale om eksekutive dysfunktioner, hvilket vil sige forstyrrelser af de udførende funktioner. I praksis vil der ofte være tale om blandingsformer af de tre forskellige syndromer hos den præfrontalt skadede person, hvilket resulterer i meget paradoksale symptomsammensætninger.  

Når der tales eller skrives om frontallapsskadede personer, skal man være opmærksom på, at læsionerne typisk ikke er afgrænsede til præfrontalt kortex. Det gør det endnu sværere at konkludere, at netop præfrontalt kortex skulle være særligt betydningsfuldt for manglende erkendelse, da det lige så vel kan tænkes, at læsionerne i andre områder af hjernen eller forbindelserne til disse, spiller en afgørende rolle. Denne pointe understreges af, at præfrontalt kortex er knyttet til alle områder af hjernen.

Det dyseksekutive syndrom  

Det dyseksekutive syndrom ses typisk ved skader dorsolateralt (øverste del) i præfrontalt kortex. Det dyseksekutive syndrom er kendetegnet ved nedsat dømmekraft og planlægningsevne samt manglende initiativ og fleksibilitet hos den hjerneskadede, som forekommer træg, perserverende, stereotyp og konkret tænkende.

Den dorsolateralt skadede har desuden problemer med hensyn til selektiv opmærksomhed, kontrol og problemløsning. Og den skadede er oftest ikke i stand til at erkende sine problemer. Det uhæmmede syndrom Det uhæmmede syndrom kaldes også for det orbitofrontale syndrom, da læsionerne vil være at finde orbitofrontalt (bunden af præfrontalt kortex - lige over øjnene).

Personer med dette syndrom er kendetegnet ved irritabilitet, svigtende hæmninger, manglende erkendelse, eufori, ubekymrethed, manglende engagement, indskrænket interessesfære, nedsat empati, mangel på langsigtet planlægning, manglende sociale fornemmelser og stimulusbundethed. Brugeren vil som regel være impulsiv, uovervejet, kritikløs, ude af stand til at fastholde opmærksomheden og komme med eksplosive aggressive udbrud.  

Det apatiske syndrom 

Syndromet kaldes også for det mediale eller det dorsomediale syndrom, idet skaderne befinder sig medialt - altså midterst - i præfrontalt kortex. Det apatiske syndrom er, som udtrykket antyder, kendetegnet ved en omfattende apati, hvor brugeren har meget svært ved at handle, tale, tænke osv. - trods normal vågenhed. En psykolog ville sige, at brugeren havde akinetisk mutisme med udtalt verbal og motorisk aspontanitet.

Ofte er der tale om øget latenstid (når der endelig sker noget) for respondering hos den hjerneskadede. Dertil kommer det fænomen, at der tilsyneladende vilkårligt “tændes” og “slukkes” for brugerens vågenhed.