Funktionsforstyrrelser

Amnesi

Ved impressiv afasi har man svært ved at forstå, hvad der bliver sagt. I de sværeste former kan man ikke forstå noget som helst og føler, at man lever blandt mennesker, der taler et komplet uforståeligt sprog. Maleri: Grethe Jacobsen..

“Hullet” i hukommelsen kan dog omfatte helt op til de sidste 3 år før skaden. Derimod er den anterograde amnesi karakteristisk ved, at informationer indlært efter skadestidspunktet ikke kan huskes.

Ved episodisk amnesi kan den hjerneskadede ikke huske de episoder, som vedkommende har oplevet, mens deklarativ amnesi giver problemer med for eksempel at huske om Eiffeltårnet ligger i Paris eller New York. Endelig ses også en procedural amnesi, hvor det er procedurer man ikke kan huske. Pludselig kan det volde store problemer at rede hår eller brygge kaffe. I mange neuropsykologiske undersøgelser kan man også støde på, at der skelnes mellem problemer med korttids- og langtidshukommelsen.

Neuropædagogisk set er det interessant, at der ofte ved amnestisk syndrom (svær forstyrrelse af hukommelsen) kan være tale om en relativt velbevaret evne til procedural indlæring og hukommelse. Det vil sige, at selvom den hjerneskadede tilsyneladende intet nyt kan lære - og ikke kan huske mange af de oplevelser, som vedkommende har haft - så kan nye procedurer sagtens indlæres.

Det vil sige, at man kan træne forskellige situationer, og selvom den hjerneskadede til enhver tid vil hævde, at vedkommende aldrig har lært noget sådant, så kan hun faktisk blive bedre og bedre til netop denne opgave.

Afasi

Afasi er problemer med at opfatte og udtrykke sprog. Man får afasi, hvis hjernens talecentre beskadiges. En tredjedel af apopleksi-patienter får afasi. Hos 2/3 af disse vil afasien blive permanent, mens resten vil opleve, at afasien forsvinder fuldstændigt eller næsten fuldstændigt. Afasi kan oftest mildnes ved talepædagogisk behandling. De hyppigst forekommende former er ekspressiv afasi, impressiv afasi og global afasi.

Ved ekspressiv afasi har man svært ved at udtrykke sig. Hjernen kan ikke finde de rigtige ord, og kan derfor ikke sende de rigtige impulser ud til talemusklerne. Selve talemusklerne (i læber, svælg og tunge), er der ikke noget i vejen med. I svære tilfælde kan man kun sige enkelte ord eller måske slet ikke noget, mens de lettere former er kendetegnet ved hakkende tale og problemer med at finde ordene. I enkelte tilfælde kan de ekspressive afatikere dog udtrykke sig gennem sang!

Når man har ekspressiv afasi, har man også svært ved at skrive. Derimod kan man godt forstå, hvad der bliver sagt. Ved impressiv afasi har man svært ved at forstå, hvad der bliver sagt. I de sværeste former kan man ikke forstå noget som helst og føler, at man lever blandt mennesker, der taler et komplet uforståeligt sprog. I disse tilfælde taler man også selv uforståeligt. I de lette tilfælde er det kun mere komplicerede sætninger, man ikke kan forstå. Når man har impressiv afasi, kan man sædvanligvis heller ikke læse.

Den hyppigste form for afasi er global afasi, hvor man har svært ved både at forstå andre og at udtrykke sig. Man har med andre ord både ekspressivog impressiv afasi. Det varierer, hvorvidt det er det ekspressive eller det impressive element, der er dominerende.

En anden måde at opdele afasierne på er ved at skelne mellem flydende og ikke-flydende afasi. Som navnet antyder, er den flydende afasi kendetegnet ved velartikuleret tale, korrekt sprogmelodi, relativt kompleks sætningsopbygning, normal intonation, normal eller forhøjet talehastighed - men meningsløst indhold, forstyrret sprogforståelse og manglende korrektion af sprogfejl.

Den ikke-flydende afasi er til gengæld kendetegnet ved stærkt nedsat talehastighed, anstrengt eller dårligt artikuleret tale, ordene presses eller stødes frem, mange pauser og forkert sammensætning af stavelser.

Som et pejlemærke for at skelne mellem flydende og ikke-flydende afasi kan man sige, at hvis der i løbet af ti sætninger ses én sætning, der indeholder mindst 7 ord, så er der tale om flydende afasi. Som en tommelfingerregel kan man sige, at de flydende afasier ses ved læsioner i de bagerste dele af venstre hemisfære, hvorimod de ikke-flydende afasier ses ved læsioner i de forreste dele af venstre hemisfære.

Dysartri

Taleforstyrrelser kaldes også for dysartri, som er en fællesbetegnelse for alle mulige forstyrrelser af taleapparatet, hvilket vil sige af lunger, strube, stemmebånd, tunge, gane og så videre.

Kogntive kommunikationsforstyrrelser

Det er vigtigt at være opmærksom på, at bare fordi en hjerneskadet person udtrykker sig besynderligt eller misforstår sproglige udsagn, så betyder det ikke nødvendigvis, at der er tale om afasi. Det kan derimod skyldes forskellige andre vanskeligheder, som har en betydning for det sproglige udtryk eller den sproglige forståelse. Dette kaldes kognitive kommunikationsforstyrrelser og det er en fællesbetegnelse for forstyrrelser af sprogets brug, som ikke skyldes afasi eller dysartri.

De kommunikative vanskeligheder kan udmønte sig på mange måder. Den hjerneskadedes sprog vil nogle gange mangle melodi, således at talen bliver uden variation i tonelejet. Det kan også være tilfældet, at den hjerneskadede ikke længere forstår humor og ironi, ikke opfatter følelser hos samtalepartneren og måske ikke overholder den turtagning, som er forudsætningen for en normal samtale.

Normalt vil pædagogen tage udgangspunkt i brugerens mundtlige og/eller skriftlige udsagn, men dette er tydeligvis problematisk i forhold til afatikere, dysartrikere og hjerneskadede med kognitive kommunikationsforstyrrelser.

Neglekt

Neglekt betyder, at den ramte ikke registrerer syns- og føleindtryk fra den ene side. Hjerneskader i den ene hjernehalvdel giver neglekt for modsatte side af kroppen. Som regel er neglekt et resultat af en skade i højre hemisfære, men ikke altid.

Selvom følelsen i den negligerede side ikke fejler noget, mærkes berøring ikke - og selvom synet fungerer perfekt, bemærkes synsindtryk fra den negligerede side ikke. Det er som om, at den ene del af omverdenen ikke eksisterer for den, der er ramt af neglekt. Neglekt er usynligt, men ofte meget handicappende. Lidelsen er oftest mest udtalt i de første dage og uger, men mange har tendens til at negligere sanseindtryk fra den ene side resten af livet.

Det vides endnu ikke, hvordan det kan være, at nogle hjerneskadede ikke orienterer sig mod den ene kropsside. Nogle mener, at den hjerneskadede mister evnen til at være opmærksom på denne ene side, mens andre mener, at den hjerneskadede bliver alt for opmærksom på anden side og dermed “glemmer” den negligerede kropsside.

Man skelner ofte mellem kropslig neglekt og rumlig neglekt. Der findes mange andre betegnelser for forskellige former for neglekt, men det kan vi desværre ikke komme ind på i denne håndbog.

Anopsi

Anopsi er blindhed for en specifik del af synsfeltet. Blindheden er kortikal, det vil sige at blindheden skyldes en skade i hjernen (mens øjnene ikke fejler noget). Hvor den blinde plet optræder, afhænger af skaden. Er skaden sket i højre hjernehalvdel, vil anopsien optræde i synsfeltet til venstre. Det vil sige, at hvis højre hemisfære er skadet efter selve slaget, kan der være contre-coup-skader (omtalt ovenfor) i den venstre hemisfære. Og en sådan skade vil kunne medføre anopsi for højre synsfelt.

Der findes utallige former af anopsier. Den mest almindelige er hemianopsi, som er blindhed for enten højre eller venstre halvdel af synsfeltet. Det kan ikke sammenlignes med at lukke enten højre eller venstre øje - det er den ene halvdel af synsfeltet på begge øjne, som mistes. Når en hjerneskadet med hemiaopsi prøver at læse en sætning, så er kun den ene halvdel af sætningen synlig. Hvis den hjerneskadede i stedet prøver at læse et ord ad gangen, så forsvinder den ene halvdel af ordet. Tilsvarende med de enkelte bogstaver - kun den ene halvdel er synlig.

Ved at bevæge hovedet frem og tilbage i en slags radarbevægelse kan man kompensere for hemianopsi. Herved flyttes det intakte halve synsfelt, så det hele registreres. Denne kompensationsmetode kræver dog, at den hjerneskadede har erkendelse af sin hemianopsi. En anden og mindre omfattende form for anopsi er kvadrantanopsi.

Som udtrykket antyder, er der tale om blindhed for et af de fire kvadrater i synsfeltet. Det vil sige, at en brugers synsudfald kan være afgrænset til for eksempel øvre højre kvadrat eller nedre venstre kvadrat. Blandt anopsierne ses også det fænomen, at man ikke kan se dét, som man fokuserer på; men til gengæld er alt andet synligt. Det er således et synsudfald, som er afgrænset til fokuspunktet i synsfeltet.

Kompensation kan ske ved at flytte det intakte synsfelt rundt (ved at dreje hovedet), så det i glimt er muligt at se det, som man ønsker at se. I enkelte tilfælde giver anopsien udslag i det modsatte - nemlig blindhed for alt, undtagen fokuspunktet. Derudover findes en række andre former for anopsi.

Apraksi

Apraksi er manglende evne til at udføre motoriske handlinger. Enten fordi man ikke længere har idéen om, hvordan handlingen skal udføres, eller fordi man ikke har evne til at sætte de forskellige sekvenser i handlingen sammen.

Agnosi

Agnosi er manglende evne til at identificere det sansede, selvom sansen fungerer. Agnosi kan være visuel, auditiv eller kinestetisk, hvor brugeren altså kan hhv. se, høre og mærke; men ikke identificere, hvad det er han ser, hører eller mærker.
Ved visuel agnosi kan brugeren således godt se, men han kan ikke identificere, hvad han ser. Hvis han kigger på sin kone gennem 23 år, så vil han kunne se, at en genstand i hans synsfelt har ører, sko og guldhalskæde - men ikke indse, at det er hans kone.

Hvis konen derimod begynder at tale, så kan han øjeblikkeligt identificere hende (forudsat at han ikke har auditive vanskeligheder).
Agnosi kan nemt forveksles med apraksi. Hvis en bruger fumler med tandbørsten, kan det være, at brugeren har mistet evnen til at udføre den motoriske handling, som tandbørstning er.

Men det kunne jo også være, at brugeren ikke kan se, at det er en tandbørste, og derfor fumler lidt rundt for at kompensere med andre sanser end synet.
Agnosi kan give temmelig specielle funktionsforstyrrelser. Ved prosopagnosi kan brugeren se og identificere alt - undtagen ansigter. Ved bevægelsesagnosi kan brugeren se og identificere alt - undtagen bevægelser.

Anosognosi

Ordet anosognosi består af tre ord: “a” (uden), “noso” (sygdom) og “gnosis” (erkendelse). Anosognosi betyder altså “uden erkendelse af sygdom”. En bruger med anosognosi er således uden erkendelse af hjerneskaden og dens konsekvenser.

Den manglende erkendelse kan omfatte alle de forskellige følger efter en hjerneskade (hemiplegi, blindhed, hemianopsi, socialt upassende adfærd, neglekt, afasi, amnesi osv.).

Anosognosi kan, ligesom de andre funktionsforstyrrelser, variere i form og sværhedsgrad. Den sværeste grad ses hos de brugere, som afviser både hjerneskade og alle vanskeligheder. Nogle beretter endda om oplevelser, som modbeviser vanskelighederne.

En total blind bruger kan for eksempel fortælle overbevisende om synsindtryk, som vedkommende angiveligt har haft. Det er klart, at når brugeren - oven i den mistede evne til at erkende - får en fornemmelse af at kunne se, så kan han ikke længere tro på de professionelle, når de siger, at han er blind.

Hvis brugere med meget svær anosognosi bliver massivt konfronteret med vanskelighederne, så erkender de problemerne. Men erkendelsen er kortvarig, og brugeren vender tilbage til den oprindelige manglende erkendelse. Ved de moderate sværhedsgrader kan brugerne i enkelte tilfælde erkende andre menneskers reaktion, selvom vanskelighederne i sig selv ikke erkendes.

Således kan brugeren indse, at alle andre betragter ham som amnestisk - selvom han ikke selv mener at have problemer med hukommelsen. Nogle hjerneskadede er endda i stand til at ræsonnere sig frem til, at fordi det er dem, som har slået hovedet, så kunne det godt være, at de andre har ret.

En anden form for moderat anosognosi ses, når brugeren ikke sprogligt kan give udtryk for erkendelse, men til gengæld handler hensigtsmæssigt i forhold til sine problemer. En bruger med anosognosi for sin halvsidige lammelse kan tale længe om, hvor god han er til at gå og løbe; men han forsøger ikke at gøre det og befinder sig tilsyneladende godt i en kørestol.

Den “modsatte” form for anosognosi findes også, idet nogle brugere kan fortælle meget præcist om følgevirkningerne efter hjerneskaden; men ikke er i stand til at tage højde for det i dagligdagen. Det vil sige, at det er vigtigt at sondre mellem graden af den verbale erkendelse og graden af den nonverbale erkendelse.

I den lettere ende af anosognosi-skalaen ses tilfælde, hvor hjerneskaden og dens følgevirkninger kan erkendes, men bortforklares med andre fysiske årsager end hjerneskaden. Det kan for eksempel være, at brugeren forklarer sin hemianopsi med, at øjnene er blevet lidt dårligere på det sidste, og at brillerne derfor skal fornyes. I de lette tilfælde ses også brugere, som kan erkende samtlige følgevirkninger fuldt ud, men som alligevel er ubekymrede. Bortforklaringer er i øvrigt en væsentlig del af anosognosi.

Det er ikke ualmindeligt, at et ophold på et rehabiliteringscenter for senhjerneskadede begrundes med, at “der er lidt med benet” eller udeblivelse fra køkkentræning forklares med at “det er noget dårlig mad, de laver”.

Det skal også nævnes, at bare fordi man har anosognosi for hemianopsi, så behøver man ikke at have anosognosi for sin hemiplegi. Der er faktisk en tendens til at fysiske udfald erkendes lettere end kognitive udfald. Det er vigtigt at være sig bevidst, at brugere med anosognosi ikke kan erkende deres vanskeligheder.

Hvis man mener, at brugeren ikke vil erkende, så betragtes adfærden ikke som en følgevirkning efter hjerneskaden, men derimod som psykisk betinget benægtelse eller vægring. Og så er der pludselig brug for en helt anden form for neuropædagogik.

Hemiplegi

Hemiplegi er lammelser i den ene side af kroppen, som er forårsaget af læsioner i den modsatte side i hjernen. Hemiplegi omfatter såvel lammelser som kraftnedsættelser. Her ses en situation fra genoptræningen.

For at repetere kan følgende liste over de mest almindelige syndromer stilles op:

• Amnesi: Hukommelsesforstyrrelser
• Dysartri: Taleforstyrrelser
• Afasi: Sprogforstyrrelser
• Kognitive kommunikationsforstyrrelser: Forstyrrelser af sprogets brug, som ikke skyldes dysartri eller afasi.
• Neglekt: Manglende evne til at orientere sig imod eller registrere stimuli fra den ene side af rummet og/eller kroppen.
• Hemiplegi: Lammelse (paralyse) eller kraftnedsættelse (parese) i den ene side af kroppen.
• Anopsi: Kortikal blindhed for en specifik del af synsfeltet - f.eks. hemianopsi eller kvandrantanopsi.
• Eksekutive dysfunktioner: Forstyrrelser af de udførende funktioner
• Apraksi: Manglende evne til at udføre motoriske handlinger
• Agnosi: Manglende evne til at identificere det sansede, selvom sansen fungerer
• Anosognosi: Manglende erkendelse af hjerneskaden og/eller vanskelighederne