Årsager til hjerneskade

I dette afsnit omtales de almindeligste former for hjerneskade, og de hyppigste funktionsforstyrrelser.

En hjerneskade er ikke bare en hjerneskade - forstået på den måde, at en hjerneskade ikke er et statisk fænomen.

En hjerneskade kan både forværres og forbedres - der kan tilstøde komplikationer eller hjernens tilstand kan bedres. Derfor kan skanninger og tests kun give øjebliksbilleder, hvilket gør det endnu vigtigere at være nøjagtig i sine observationer, så eventuelle forbedringer og/eller forværringer i den hjerneskadedes tilstand ikke overses.

Traume

Kranietraumer er vævsbeskadigelser i hjernen - typisk på grund af trafikuheld, fald, sportsskader og overfald. Bevægelsens retning, kraniets overflade omkring hjernen og de mekaniske kræfters voldsomhed i hoved og nakke afgør kranietraumets sværhedsgrad. Det er kendetegnende for kranietraumer, at de medfører diffuse hjerneskader i mere eller mindre svær grad.

Dertil kommer shearinglæsioner (nerveforbindelserne rives over pga. hjernemassens rotation), som giver diffuse skader mange forskellige steder i hjernen og ikke kan ses på en CTskanning. Sekundære skader af hjernen er forårsaget af hjerneprocesser som for eksempel forhøjet intrakranielt tryk og ødemer (væskeansamlinger) efter selve traumet.

Ved kranietraumer skal man være opmærksom på det fænomen, der kaldes contre-coup. Hjerneskaden er primært lokaliseret, hvor slaget rammer (coup), men fordi hjernemassen slynges frem og tilbage i kraniekassen, så opstår der også skader på den modsatte side af slaget (contre-coup). Kranietraume kaldes også ofte hovedskade eller hovedtraume, og på engelsk er benævnelsen traumatic brain injury, TBI eller blot brain injury.

Apopleksi

Apopleksi er en alvorlig sygdom. 40% dør inden for et år, 15% placeres på plejehjem, mens 15% får brug for betydelige hjælpeforanstaltninger i eget hjem. Foto: Ole Friis.

Hovedparten - 80% - af apopleksitilfældene skyldes hjerneblodpropper. En blodprop indebærer, at en del af hjernen ikke får blod. Når hjerneceller ikke får blod, får de heller ingen ilt og næringsstoffer, og de dør. Hjerneblødninger skyldes, at der går hul på en hjerneblodåre. Blodet strømmer ud i hjernen og danner en blodansamling.

De omkringliggende hjerneceller beskadiges og dør, dels fordi blodansamlingen trykker på hjernecellerne, men også fordi ilttilførslen hindres og bortskaffelsen af affaldsstoffer standses.

Alle kan rammes af apopleksi. Hyppigst rammes dog ældre mennesker. 70% af apopleksitilfældene rammer mennesker over 70 år, og mænd rammes dobbelt så hyppigt som kvinder.

Apopleksi er en alvorlig sygdom. 40% dør inden for et år, 15% placeres på plejehjem, mens 15% får brug for betydelige hjælpeforanstaltninger i eget hjem.
Udfaldet er stærkt afhængigt af apopleksiens sværhedsgrad i den helt akutte fase.

Jo sværere apopleksi, desto sværere vil det blivende handicap blive, og desto større er risikoen for at dø. Men man kan ikke med sikkerhed forudsige fremtiden for en apopleksi-patient. Selv om man er hårdt ramt ved indlæggelsen, kan det alligevel ske, at man udskrives til eget hjem.

Andre årsager til hjerneskade

Udover kranietraumer og apopleksier, som udgør hovedårsagerne til hjerneskader, kan hjerneskader også skyldes tumorer (svulster), infektioner, iltmangel ved fx. drukning og selvmordsforsøg, forgiftning ved fx. medicin, alkohol og narkotika og opløsningsmidler. Epilepsi, demylieniseringsforstyrrelser, metaboliske og ernæringsmæssige sygdomme kan også være årsag til hjerneskade.