Ordliste

Se kilderne til ordlisten

 


Absces
En absces er en byld (pusansamling), som oftest er forårsaget af bakterier eller af virus. Sværhedsgraden af skaden på hjernen afhænger af bakteriens eller virussets ”ondartethed”, samt betændelsesgraden og graden af opsvulmethed. Søg i ...

Afasi
Afasi er problemer med at opfatte og udtrykke sprog. Man får afasi, hvis hjernens talecentre, som oftest er placeret i den venstre hjernehalvdel, beskadiges. Hjernen kan ikke finde de rigtige ord, og kan derfor ikke sende de rigtige impulser ud til talemusklerne. Selve talemusklerne ...

Agnosi
Agnosi er en defekt i opfattelsen og sammenkoblingen af sanseindtryk. Rent fysisk fungerer sanserne korrekt, men der er noget galt med opfattelsen af sanseindtrykkene. Søg i håndbogen efter "Agnosi" Google-søgning efter "Agnosi" (åbner i et ...

Amnesi
Ordet amnesi er fællesbetegnelsen for hukommelsesforstyrrelser. Søg i håndbogen efter "Amnesi" Google-søgning efter "Amnesi" (åbner i et nyt vindue)...

AMPS
Assessment of Motor and Process Skills (AMPS) bruges af ergoterapeuter som et redskab til at vurdere kvaliteten af borgernes udførelse af huslige og dagligdags aktiviteter. Kvaliteten af aktivitetsudførelsen vurderes ved at måle graden af fysisk anstrengelse, ...

Aneurisme
En aneurisme er en sækformet udposning på en af hjernens pulsårer. Udposningen skyldes oftest en svaghed i karvæggen. I sjældnere tilfælde skyldes blødningen en misdannelse på et blodkar, eller den optræder som ledsagesymptom ved andre ...

Anopsi
Anopsi betyder manglende syn. Det manglende syn kan opstå i hele eller i dele af synsfeltet. Denne form for synsforstyrrelse skyldes ikke en skade i øjnene, men en skade på hjernens synscenter eller en skade på synsnerven, som forbinder øjnene med ...

Anosognosi
En hjerneskaderamt person med anosognosi erkender hverken hjerneskaden eller dens konsekvenser. Anosognosi hænger ikke sammen med en bestemt type hjerneskade (men ses hyppigt ved skader i højre hemisfære). Søg i håndbogen efter "Anosognosi" ...

Apati
Den typiske betydning af apati er, at man er sløv og uinteresseret i omverden. Hjerneskader kan forårsage apati, og man har meget svært ved at handle, tale, tænke og så videre - trods normal vågenhed. Søg i håndbogen efter ...

Apopleksi
Apopleksi er en fælles betegnelse for blodpropper, åreforkalkninger, hjerneblødninger og subarachnoidalblødninger (blødning mellem de to yderste hjernehinder). I modsætning til traumatiske skader medfører apopleksi ikke diffuse skader, men ...

Apopleksiafsnit
En sygehusafdeling, hvor man udelukkende eller næsten udelukkende behandler og genoptræner patienter med apopleksi. Personalet er specialuddannet, og behandlingen er tværfaglig. Alle amter har oprettet apopleksiafsnit. På større sygehuse kan være ...

Apraksi
Apraksi betyder manglende handling – til trods for intakt muskelstyrke, sensibilitet og koordination. Der er ikke tale om ”apraksi”, hvis den manglende handling rent faktisk skyldes forstyrrelser i syn, hørelse, sprogforståelse etc. Søg i ...

Arousal
Engelsk ord, der betyder ”opvågning”. Udtryk for vågenhed, modtagelighed for sanseindtryk, parathed. Inden for fysiologisk psykologi omfatter arousal en række bevidsthedstilstande, spændende fra bevidstløshed til vågen opmærksomhed. ...

Cerebrum
Cerebrum kaldes også storhjernen og består af to hjernehalvdele (eller hemisfærer) adskilt af en dyb fure. Hjernehalvdelene inddeles i ikke klart adskilte ”lapper” (for eksempel pandelap, isselap, nakkelap og tindingelab). I lapperne foregår de mentale, ...

Contre-coup
En hjerneskade er primært lokaliseret, hvor slaget (coup) rammer, med fordi hjernemassen slynges frem og tilbage i hjernekassen, opstår der også skader på den modsatte side af slaget (contre-coup). Det vil sige, at hvis højre hemisfære (højre ...

Copingstrategi
Copingstrategier er de tilpasningsstrategier, som en hjerneskaderamt helt spontant vælger for at klare de udfordringer, som hjerneskaden medfører. Copingstrategierne fortæller noget om evnen og indstillingen til at kompensere for funktionsnedsættelser, men det er ...

Diffus hjerneskade
Man skelner mellem fokale og diffuse hjerneskader. De fokale hjerneskader er lokaliseret til et afgrænset område i hjernevævet, mens diffuse hjerneskader medfører skader forskellige steder i hjernen. Diffuse hjerneskader skyldes oftest traumer, hvor ...

Dorsolaterale skader
Dorsolaterale skader er skader i den øverste del af hjernens frontallapper. Følgevirkningerne er ofte nedsat dømmekraft, svigtende planlægningsevne samt manglende initiativ og fleksibilitet. Den hjerneskadede forekommer træg, persevererende, stereotyp og ...

Dysartri
Ved dysartri har man svært ved at udtale ord korrekt. Det skyldes at en hjerneskade kan forårsage lammelse i dele af ansigtet, og/eller skader i talemuskulaturens nerveforbindelser. Også svag stemmestyrke, snøvlende tale, ændret taletempo, monoton ...

Dysfagi
I Danmark anslås det, at 25-50 % af alle personer med erhvervet hjerneskade har problemer med at synke. Dette symptom kaldes dysfagi. Søg i håndbogen efter "Dysfagi" Google-søgning efter "Dysfagi" (åbner i et nyt vindue)...

Empati
En hjerneskade kan medføre nedsat empati. Empati er evnen til at genkende og forstå andres følelser. Det beskrives ofte som evnen til at sætte sig i andres sted. Søg i håndbogen efter "Empati" Google-søgning efter ...

Encephalopati
Encephalopati er en diffus hjerneskade på grund af iltmangel, giftstoffer eller anden skadelig påvirkning. Søg i håndbogen efter "Encephalopati" Google-søgning efter "Encephalopati" (åbner i et nyt vindue)...

Fase 1
Når en hjerneskade indtræffer, anvendes betegnelsen ”Fase 1” om den akutte behandling. Det vil sige den livsreddende behandling, hvor patienten stabiliseres. Traumatisk hjerneskadede behandles på traumecentre, mens patienter med blodpropper og ...

Fase 2
I ”Fase 2” behandles og rehabiliteres den hjerneskaderamte i hospitalsregi. I denne fase er de livsvigtige funktioner stabiliseret, og patienten modtager intensiv og tværfaglig genoptræning. Apopleksipatienterne gennemgår Fase 2 på apopleksiafdelingen, ...

Fase 3
”Fase 3” er betegnelsen for perioden efter hospitalet, hvor optræning og funktionel rehabilitering foregår. Når hospitalsgenoptræningen slutter, begynder Fase 3 - og varer resten af livet. I denne periode etableres den hjerneskadede med bolig, ...

Fokal hjerneskade
Man skelner mellem fokale og diffuse hjerneskader. De fokale hjerneskader er lokaliseret til et afgrænset område i hjernevævet, mens diffuse hjerneskader medfører skader forskellige steder i hjernen. En fokal hjerneskade er afgrænset til et område i ...

Frontallapskader
Skader i frontallappen (den præfrontale kortex) resulterer i en række forstyrrelser, alt afhængig af hvilke dele af frontallappen, som bliver berørt. Der kan være tale om handlingsmæssige, kognitive eller emotionelle forstyrrelser. Søg i ...

Følgevirkninger - primære og sekundære
De primære følgevirkninger skyldes skadens placering i hjernen (f.eks. nedsat orienteringsevne, nedsat indlæringsevne, hukommelsesforstyrrelser etc.), mens de sekundære følgevirkninger er hvordan personen tackler den nye situation (f.eks. ...

Grådlabil
Grådlabilitet er en tilstand, hvor man let kommer til at græde - uden at ville det. Søg i håndbogen efter "Grådlabil" Google-søgning efter "Grådlabil" (åbner i et nyt vindue)...

Guidning
Guidning (eller guiding) er, når den professionelle støtter og vejleder den hjerneskadede borger til at kunne udføre delfunktioner eller hele aktiviteter. Guidningen kan være af både fysisk og verbal karakter. Søg i håndbogen efter ...

Handleplan
En handleplan indeholder mål og delmål for rehabiliteringen af den hjerneskaderamte, samt de metodiske overvejelser. Planen udarbejdes på grundlag af oplysningerne i sagen, samt grundige observationer, og afspejler borgerens ressourcer, vanskeligheder og behov. ...

Hemianopsi
Hemianopsi er den mest almindelige form for anopsi. Det er blindhed for enten højre eller venstre halvdel af synsfeltet. Det kan ikke sammenlignes med at lukke enten højre eller venstre øje - det er den ene halvdel af synsfeltet på begge øjne, som mistes. ...

Hemiplegi
Hemiplegi er det hyppigste symptom efter en apopleksi. Hemiplegi er lammelse i den ene side af kroppen, og er forårsaget af læsioner i den modsatte side af hjernen. For eksempel giver skader i venstre hjernehalvdel lammelser i højre side af kroppen. Søg i ...

Hemisfære
Hemisfære er den anatomiske betegnelse for hjernens højre og venstre halvdel: højre og venstre hemisfære. Ordet stammer fra det græske ord for ”halvkugle”. Søg i håndbogen efter "Hemisfære" Google-søgning ...

Hæmatom
Et hæmatom er en svulstlignende blodansamling. Ansamlingen skyldes, at blodet trænger ud igennem beskadigede karvægge. Et hæmatom kan fx opstå mellem hjernen og kraniet efter slag imod hovedet. Søg i håndbogen efter "Hæmatom" ...

Impulsstyret /Impulskontrol
Impulsstyrede personer har nedsat evne til behovsudsættelse. De har ikke den samme evne til at kontrollere deres impulser, som vi andre har. Manglende kontrol over impulser som vrede, seksualitet og andre følelser kan føre til upassende social adfærd. ...

Infarkt
Betegnelse for hjernevæv, der er gået til grunde på grund af en blodprop. Søg i håndbogen efter "Infarkt" Google-søgning efter "Infarkt" (åbner i et nyt vindue)...

Kognitiv
Kognition betyder tænkning og evne til at lære og erkende. Kognitiv betyder kundskabsmæssig eller erkendelsesmæssig. Kognitiv betyder det, der har med erkendelsesprocesser at gøre – dvs. de processer, som foregår i hjernen (tænkning, ...

Kompensation
Som en del af rehabiliteringen lærer den hjerneskadede borger kompensationsstrategier, hvor han lærer teknikker til at opveje eventuelle funktionstab. Hvis hjerneskaden for eksempel har givet hukommelsesforstyrrelser, kan en detaljeret kalender fungere som en nyttig ...

Kvadrantanopsi
Blindhed for et af de fire kvadrater i synsfeltet. Synsudfaldet kan for eksempel gælde øvre højre kvadrat eller nedre venstre kvadrat. Synsforstyrrelsen skyldes ikke en skade i øjnene, men en skade på hjernens synscenter eller en skade på synsnerven, ...

Latenstid
Latenstid er den tid, der går fra en påvirknings begyndelse, og til reaktionen kommer. Efter en hjerneskade kan der i mange tilfælde opstå forlænget latenstid. Det vil være nødvendigt at tage hensyn til det og ikke at tvinge tempoet op. ...

Ledsagerordning
Efter servicelovens § 97 (voksne) eller § 45 (unge mellem 16-18 år), kan der bevilges 15 timers ledsagelse om måneden til mennesker, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Søg i ...

Limbiske område
Det limbiske system (Latin limbus: ”grænse” eller ”kant”) er et område i hjernen, som styrer hukommelsen, følelserne og det instinktive adfærd. Skader i forbindelse med det limbiske område vil altid vil have en direkte indflydelse ...

Medial skade
”Mediale skade” er en betegnelse for skader, der befinder sig medialt - altså midterst - i den præfrontale kortex (frontallapperne). Skader af denne type resulterer ofte i en omfattende apati, hvor borgeren har meget svært ved at handle, tale, tænke osv. ...

Neglekt
Neglekt betyder nedsat opmærksomhed for den ene side af sin krop, eller for den ene side af det rum man befinder sig i. Sanserne fejler ikke noget, men hjernen bearbejder sanseindtrykkene fejlagtigt. Selvom følesansen i den negligerede side ikke fejler noget, mærkes ...

Neurologi
Neurologi er det medicinske speciale, som beskæftiger sig med lidelser i nervesystemet. Neurologi kaldes også for ”neuromedicin”. Søg i håndbogen efter "Neurologi" Google-søgning efter "Neurologi" (åbner i et nyt ...

Neurologisk undersøgelse
En klinisk undersøgelse til afklaring af neurologiske sygdommes lokalisation og natur. Undersøgelsen indledes med et interview om symptomerne. Derpå følger en almen medicinsk undersøgelse efterfulgt af den egentlige neurologiske undersøgelse, der ...

Neuropsykologisk undersøgelse
En neuropsykologisk undersøgelse består dels af et interview, dels af en række kognitive tests. De kognitive tests er både mundtlige og skriftlige, og belyser koncentrationsevnen, evnen til at lære nye ting, evnen til at huske navne og til at genkalde lagret viden. ...

Neuropædagogik
Individuelle pædagogiske tiltag baseret på generel viden om hjernen, specifik viden om den hjerneskadede person og specifik viden om hjerneskaden. Søg i håndbogen efter "Neuropædagogik" Google-søgning efter ...

Omsorgspligt
Serviceloven beskriver den offentlige omsorgspligt. Omsorgen skal principielt ydes på baggrund af samtykke, men i visse situationer kan man gøre indgreb i selvbestemmelsesretten og foretage magtanvendelse. Omsorgspligten skal sikre retssikkerheden for mennesker med nedsat ...

Opmærksomhedsforstyrrelser
Hjerneskaderamte borgere kan have problemer med opmærksomhedsforstyrrelser. De kan have problemer med at koncentrere sig, og være lette at distrahere. De har svært ved at holde fokus på én opgave og bliver efter kort tid ukoncentrerede. Søg i ...

Orbitofrontale skader
Skader i den underste del af pandelapperne kaldes for orbitofrontale skader. Personer med orbitofrontale skader er kendetegnet ved irritabilitet, svigtende hæmninger, manglende erkendelse, eufori, ubekymrethed, manglende engagement, indskrænket interessesfære, mangel ...

Ordmobilisering
Ordmobilisering er evnen til at sætte ord på tankerne. Vi kender alle til ikke at kunne finde det rette ord, når vi har brug for det. Hjerneskadede borgere kan have særligt svært ved at finde ordene. De kan have vanskeligheder ved at mobilisere navne på ...

Paralyse
En total lammelse efter en hjerneskade kaldes en paralyse. Søg i håndbogen efter "Paralyse" Google-søgning efter "Paralyse" (åbner i et nyt vindue)...

Paraplegi
Paraplegi er kraftnedsættelse eller lammelse af benene. Paraplegi skyldes ikke en hjerneskade, men en læsion af rygsøjlen. Søg i håndbogen efter "Paraplegi" Google-søgning efter "Paraplegi" (åbner i et nyt vindue)...

Parese
Fællesbetegnelsen hemiplegi omfatter både lammelser, kraftnedsættelser og føleforstyrrelser. Er der tale om kraftnedsættelse, kaldes det parese, mens en total lammelse kaldes en paralyse. Søg i håndbogen efter "Parese" ...

Perceptionsforstyrrelse
En perceptionsforstyrrelse er en abnorm fortolkning af sanseindtryk. Ved en perceptionsforstyrrelse kan borgeren ikke genkende omverdenen og dét, der sker i den. Blandt perceptionsforstyrrelserne findes bl.a. agnosi, afasi og neglekt. Søg i håndbogen efter ...

Perseveration
Ved perseveration hænger man fast i bestemte handlemønstre. Det kan udmønte sig i en ustandselig tilbagevenden til, og gentagelse af, bestemte ord, tankeforbindelser og handlemønstre. Søg i håndbogen efter "Perseveration" ...

Proprioceptiv sans
Muskel-ledsansen kaldes også for den proprioceptive sans eller stillings- og bevægelsesansen. Det er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstillinger og kroppens placering i rummet. Det er kroppens evne til at vide, hvor meget muskelkraft, der skal ...

Præfrontal kortex
Den præfrontale kortex er den forreste del af hjernens frontallapper, også kaldet pandelapperne. Den præcise størrelse og beliggenhed og navnlig afgrænsning af den anatomiske struktur er omdiskuteret. Lidt enkelt sagt ligger området foran og ...

Præmorbid
Præmorbid er betegnelsen for perioden før hjerneskaden (”før sygdommen”). En præmorbid beskrivelse er således en beskrivelse af personen inden hjerneskaden indtraf. Søg i håndbogen efter "Præmorbid" ...

Rehabilitering
Rehabilitering handler om at give mennesker med nedsat funktionsevne de samme muligheder, som alle andre har. Ikke kun gennem fysisk genoptræning, også gennem fokus på social deltagelse. Målet er et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabiliteringen skal ...

Samtykke
Et samtykke er en frivillig accept fra en person om at personen er indforstået. Accepten skal indhentes hos personen forud for en handling og samtykket skal være specifikt. Det betyder at samtykket skal være konkretiseret på en måde, så det klart og ...

Shearinglæsion
Shearinglæsioner kan ske ved biluheld og lignende typer ulykker. Hvis en person på et brøkdel af et sekund nedbremses fra 100 km/t til 0 km/t, udsættes hjernen for en stor massepåvirkning, og den læderes. Nerveforbindelser overstrækkes/overrives og ...

Silent aspiration
Det kaldes silent aspiration, når en dysfagiramt fejlsynker i stilhed - uden at det ledsages af hverken hoste eller anden reaktion. Hvis maden fejlsynkes og kommer ned i luftvejene, kan konsekvensen være gentagne lungebetændelser. Søg i håndbogen efter ...

Skanning
CT-skanning: Billeder taget med en CT-skanner er mere detaljerede end almindelige røntgenbilleder. En CT-skanner fungerer anderledes end et almindeligt røntgenapparat. I stedet for at sende et enkelt bundt røntgenstråler gennem kroppen, som det sker ved ...

Skånejob
Hvis man modtager social pension, og har så nedsat arbejdsevne, at man ikke kan varetage et normalt deltidsjob, er det muligt at blive ansat i et skånejob med løntilskud. Skånejob er et tilbud om job på særlige vilkår, der giver mulighed for at ...

Social stories
Sociale historier, eller ”social stories”, er et pædagogisk redskab, som er udviklet i 1994 af den amerikanske psykolog Carol Gray, der arbejder som konsulent for elever med autisme i Michigan, USA. En social historie er en metode til at undervise i sociale ...

Spændvidde
Spændvidde er evnen til at fastholde fremsagte sætninger og fange det meningsbærende. Søg i håndbogen efter "Spændvidde" Google-søgning efter "Spændvidde" (åbner i et nyt vindue)...

Stimuli - (Tactile/Auditive/Visuelle)
Taktile stimuli er påvirkninger ved berøring. Auditive stimuli er påvirkninger via høresansen. Visuelle stimuli er påvirkninger via synssansen. Søg i håndbogen efter "Stimuli" Google-søgning efter ...

Stimulusbundethed
Ved stimulusbundet adfærd er handlingerne styret af indtryk fra omverdenen. Hvis man får øje på noget mad, skal det spises, står der en kande vand fremme, skal det drikkes. Overhøres en samtale mellem to fremmede personer, blander man sig ukritisk i ...

Styringsfunktion
Styringsfunktioner kan blandt andet være: • Evnen til at hente lagret viden frem • Evnen til at fastholde/monitorere en aktivitet • Evnen til visuel estimering af begivenheder og dermed evnen til at strukturere og have overblik/planlægge En hjerneskade kan ...

Subarachnoidalblødning
Subarachnoidalblødning (eller hjernehindeblødning) er en hjerneblødning, som primært er placeret imellem hjernens hinder. Blødningen skyldes i langt de fleste tilfælde en brist i en udposning på et blodkar. Blødningen, der er ganske ...

Tetraplegi
Tetraplegi er kraftnedsættelse eller lammelse af både arme og ben. Denne plegiform skyldes ikke hjerneskade, men en læsion af rygsøjlen. Søg i håndbogen efter "Tetraplegi" Google-søgning efter "Tetraplegi" (åbner i ...

Tonus
Alle vores muskler har en vis spænding, også når de slapper af. Den kaldes tonus. Den stimuleres især af sanseindtryk, og derfor er den lavest om morgenen, når kroppen ikke har modtaget nævneværdige sanseindtryk i mange timer. Men når vi ...

Transitorisk Cerebral Iskæmi (TCI)
(kaldes også TIA: Transitorisk Iskæmisk Attak) TCI er betegnelsen for en midlertidig (transitorisk) iltmangel (iskæmi) i hjernen (cerebralt). Når hjernens væv ikke får tilført ilt via blodet, kan nervecellerne ikke fungere. En ...

Traumatisk hjerneskade
Et traume er betegnelsen for enhver form for voldelig påvirkning af legemet. En traumatisk hjerneskade er betegnelsen for de skader, der opstår i hjernefunktionen som følge af en voldelig påvirkning af hjernen; f.eks. ved trafikulykker eller faldulykker. ...

Udadreagerende adfærd
Udadreagerende adfærd er voldsom og nogle gange voldelig opførsel. Fysisk kan det være skubben, slag, spark og ødelæggelse af inventar, mens den psykiske form for udadreagerende adfærd for eksempel kan være råb, trusler, afskrækkende ...

Udredning
En udredning er et struktureret forløb, der har til formål at samle og integrere relevante informationer, der kan danne baggrund for en forståelse af den hjerneskadedes situation - og beslutninger om en planlagt indsats. Søg i håndbogen efter ...

Udtrætning
Hos hjerneskadede borgere er udtrætning en hyppig problemstilling. Fænomenet betegnes ofte som ”hjerneskadetræthed” og kan, når den er mest udtalt, resultere i at den hjerneskaderamte allerede efter få timer føler sig drænet for ...

Udviklingsplan
Udviklingsplanen er den konkrete udmøntning af handleplanen, og er meget detaljeret. Alle opgaver i løbet af dagen, fra “Godmorgen” til “Godnat”, er beskrevet. Udviklingsplanen sikrer en koordineret indsats og en tydelig forpligtigelse for alle ...

Ventrikelsystem
Et system af fire indbyrdes forbundne hulrum i hjernen, og som er fyldt med cerebro-spinalvæske. Ét hulrum findes i hver af de to storhjernehalvdele (hemisfærer), ét findes højt i hjernestammen, og det sidste adskiller hjernestammen fra lillehjernen. ...

Vestibulær sans
Vestibulærsansen er den sans, som sørger for, at vi kan holde balancen. Sanseorganet befinder sig i det indre øre og består af tre buegange og to sække. Sanseorganet indeholder en tyktflydende væske, som sættes i bevægelse, når ...

Visitation
Visitation er den kommunale vurdering med henblik på hvilken social støtte der skal tilbydes i henhold til Serviceloven. Søg i håndbogen efter "Visitation" Google-søgning efter "Visitation" (åbner i et nyt vindue)...

VISO
VISO er den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation under Servicestyrelsen. VISO tilbyder kommuner eller specialtilbud rådgivning. Hvis du er fagperson, kan du bruge VISO til sparring og rådgivning, så borgere får den rette hjælp. ...

Ødem
Ødem er græsk og betyder opsvulmen. Begrebet ødem anvendes til at beskrive en tilstand hvor der er ophobning af væske i kroppen. Et ødem i hjernen kan resultere i en hjerneskade. Søg i håndbogen efter "Ødem" ...

Kilder til ordliste
Biblioteksvagten.dk Demensnet.dk Denstoredanske.dk ...

Hjerneskaderådgivningen   |   Rytterkasernen 17 st., 5000 Odense C   |   Tlf. 63 75 03 80   |   hjerneskaderaadgivningen@odense.dk