PRESSEMEDDELELSE:

”Håndbog i neuropædagogik” er et godt redskab for kommunale ansatte

Den anden udgave af ”Håndbog i neuropædagogik” er netop udkommet. Det er ti år siden, at førsteudgaven udkom, og 2012-udgaven afspejler den udvikling, som hjerneskadeområdet har været igennem 

 

"Efter kommunalreformen i 2007 er det nu kommunernes ansvar at genoptræne og rehabilitere de senhjerneskadede borgere. Det er derfor ekstra vigtigt, at de kommunale ansatte er i stand til at varetage rehabiliteringsarbejdet, hvis mål er at den hjerneskadede borger kan bevare eller genfinde et værdigt liv.", fortæller cand. psych. Jan Jensen, leder af Hjerneskaderådgivningen i Odense, som står bag udgivelsen.

 

Håndbogen giver viden og værktøjer til at kunne håndtere de situationer, som opstår undervejs i rehabiliteringsprocessen. Håndbogen lærer læseren at tænke ”neuropædagogisk” ved at give en fundamental forståelse af hjernens opbygning, og ved at vise, hvordan man tolker hverdagssituationer med senhjerneskadede borgere.

Neuropædagogik er ikke en fastlagt facitliste, som er forbeholdt uddannede pædagoger – neuropædagogik kan anvendes af alle faggrupper, og består af generel viden om hjerneskader og specifik viden om den enkelte borger. 

 

Håndbogens anvisninger kan bruges i det daglige rehabiliteringsarbejde. Den indeholder tre cases med typiske hverdagssituationer, og det bliver grundigt gennemgået, hvordan situationerne kan håndteres med neuropædagogisk praksis.

 

Håndbogen er på 112 sider og kan bestilles på hjemmesiden www.neuropaedagog.dk. Prisen er kr. 150,- pr. stk. inklusiv moms.

 

ILLUSTRATIONER TIL TRYK

Hent bogforside som JPG (3 MB)

 

Hent bogforside som PDF (2 MB)

 

 

FLERE OPLYSNINGER FÅS HOS:

Jan C. L. Jensen, Leder af Hjerneskaderådgivningen

Cand. psych., Specialist i klinisk neuropsykologi

 

Tlf. 63750392  

Mobil 20443602 

Email: jclj@odense.dk

 

Hjerneskaderådgivningen

Odense Kommune, Sundhed og 8 øvrige fynske kommuner

Rytterkasernen 17

5000 Odense C

 

 

OM UDGIVELSEN

Udgiver

Hjerneskaderådgivningen,
Odense Kommune og 8 øvrige fynske kommuner

Forfattere
Hjerneskaderådgivningen,
Odense Kommune og 8 øvrige fynske kommuner
Neuropædagogisk Team,
Odense Kommune

 

Udgivelsesår
2012

 

Omfang

112 sider

 

Pris

Kr. 150,- inkl. moms.

 

ISBN

ISBN 978-87-994726-0-4

 

 

Hjerneskaderådgivningen   |   Rytterkasernen 17 st., 5000 Odense C   |   Tlf. 63 75 03 80   |   hjerneskaderaadgivningen@odense.dk